KONKURSBEGÆRINGER PÅ BAGGRUND AF SKATTEKRAV – FORDRINGENS KLARHED

Når kreditor indleverer en konkursbegæring, skal kreditor sikre sig, at de 3 konkursbetingelser er opfyldt; 1) kreditor skal have en fordring – og fordringen skal have den fornødne klarhed, 2) kreditor skal have retlig interesse, og 3) den, begæringen indleveres mod skal være insolvent.

Efter konkurslovens § 242 prøver Skifteretten, om ovenstående betingelser i konkurslovens § 17 om at tage en skyldners bo under konkursbehandling er opfyldt.

Fredag den 5. april 2024 skrev jeg om en sag, hvor Gældsstyrelsen på vegne af Skattestyrelsen på baggrund af et forslag til afgørelse havde indleveret en konkursbegæring mod min klient.

Sagen var særligt usædvanlig, da Gældsstyrelsen indleverede konkursbegæringen mod selskabet samme dag, som Skattestyrelsen fremsendte forslaget til afgørelsen. Forud for modtagelse af både forslaget til afgørelsen og konkursbegæringen, havde Skattestyrelsen anmodet om noget materiale, som selskabets revisor skulle fremsende til Skattestyrelsen. Selskabet havde derefter ikke hørt fra Skattestyrelsen siden sommeren 2023.

Udover konkursbegæringen indleverede Gældsstyrelsen ligeledes begæring om rådighedsfratagelse i henhold til konkurslovens §26. Selskabet havde således defacto ikke mulighed for at drifte videre forud for, at Skifteretten havde taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt konkursbetingelserne var opfyldt.

Selskabet var ikke indkaldt til at afgive sine bemærkninger forud for rådighedsfratagelsen – ligesom der i øvrigt ikke var fremsendt påkrav i henhold til inkassolovens § 10. Selskabet var derfor konkret uden viden om det fremsatte krav forud for, at konkursbegæringen og rådighedsfratagelsen blev forkyndt.

Man behøver ikke umiddelbart have den store forretningsforståelse for at vide, at der ved et sådan forløb risikerer at ske uoprettelig skade – uanset at selskabet får medhold.

Men betyder det så, at Gældsstyrelsen på vegne af Skattestyrelsen ikke kan indlevere konkursbegæringer, der støttes på forslag til afgørelser eller skattekrav i øvrigt? Naturligvis ikke.

Alle skattekrav kan i princippet danne grundlag for, at der afsiges konkursdekret - forudsat at konkursbetingelserne er opfyldt, herunder kravet om fordringens klarhed. Det får i den forbindelse også betydning, på hvilket niveau afgørelsen er truffet. Et forslag til afgørelse skaber i sagens natur ikke samme formodning for et krav som en afgørelse afsagt af Landsskatteretten.

Der kræves ikke et egentligt bevis for selve fordringen, men fordringen skal have en vis klarhed, således, at der er en vis sandsynlighed for, at kravet består.

En konkursbegæring, der alene støttes på et forslag til afgørelse, behandles derfor ligesom andre konkursbegæringer, hvor der ikke foreligger et fundament for fordringen.

Et forslag til afgørelse skaber således en (begrænset) formodning for, at der består en fordring.

Hvor stærk formodningen er for, at der består en fordring, må afhænge af samlede omstændigheder som f.eks.:

• Hvilket materiale lægger til grund for forslaget til afgørelsen?

• Er de faktiske omstændigheder i sagen fuldt oplyste?

• Er der foretaget en egentlig skatteretlig prøvelse af det samlede materiale?

• Har den pågældende skatteyder fremsendt indsigelser/bemærkninger til forslaget til afgørelsen?

• Er der herefter foretaget en skatteretlig prøvelse, hvor eventuelle indsigelser er behandlet?

Såfremt der efterfølgende, inden den endelige behandling af konkursbegæringen, afsiges en egentlig afgørelse fra Skattestyrelsen (eller Landsskatteretten), vil dette således bestyrke formodningen for, at der består en fordring.

Det betyder derfor i sagens natur også, at det afhænger af de konkrete omstændigheder, hvor let formodningen for, at der består en fordring kan svækkes.

Der findes således også kendelser, hvor der er afsagt konkursdekret på baggrund af forslag til afgørelser. Det fremgår imidlertid af disse afgørelser, at der i disse har været en række omstændigheder, som hver for sig og/eller samlet har bestyrket formodningen for, at kravet varslet i forslaget til afgørelsen rent faktisk bestod.

I den konkrete sag, jeg i sidste uge førte på vegne af min klient, var forslaget til afgørelsen fremsat på baggrund af materiale, som Skattestyrelsen ikke var i besiddelse af, og derfor ikke kunne kontrollere. Dette førte til en nægtelse af fradrag for i alt kr. 28 millioner – og selskabets indkomst blev derfor forhøjet tilsvarende.

Allerede få dage efter, at konkursbegæringen var modtaget, fremsendte min klient de underliggende bilag for de anfægtede posteringer samt en erklæring fra revisor vedrørende regnskabets beskaffenhed i det hele. Med andre ord blev formodningen for, at der bestod en fordring i henhold til forslaget til afgørelsen væsentligt svækket.

Det var således også – efter min opfattelse – den korrekte beslutning, da Skifteretten nægtede at fremme konkursbegæringen i den konkrete sag. Som tidligere anført kærede Gældsstyrelsen straks kendelsen, hvorfor Landsretten nu skal tage stilling til, hvorvidt konkursbetingelserne er opfyldt, herunder særligt om den påståede fordring har den fornødne klarhed.

En anden udfordring, der ofte vil være i sager som disse, vil være bevisførelsens omfang. Skattesager er i sig selv komplekse, og det fordrer ofte en vis bevisførelse at oplyse skattesager tilstrækkeligt. I skifteretten er der ikke fuldstændig fri bevisførelse, og selvom skifteretten skal nægte at tage konkursbegæringen til følge, hvis ikke kravet kan sandsynliggøres tilstrækkeligt inden for de gældende rammer, vil en skifteretlig prøvelse alligevel være forbundet med en procesrisiko og usikkerhed for særligt den, mod hvem konkursbegæringen indleveres.

Det rokker – efter min opfattelse - ved retssikkerheden, hvis der uden videre kan indleveres en konkursbegæring på baggrund af et forslag til afgørelse. Baggrunden for det er, at det kan skabe en urimelig retstilstand, hvis ikke der stilles strenge krav til fordringens klarhed.

Uanset, at et selskab – eller en fysisk person – ikke er insolvent, kan det være vanskeligt at rejse ressourcer til at bekæmpe en konkursbegæring indleveret af en (stærk) kreditor som Gældsstyrelsen.

Vi er derfor nødt til at stille strenge krav til fordringens klarhed – også i de sager hvor den pågældende rekvisitus ikke har ressourcer til at anfægte konkursbegæringen. Hvis ikke vi stiller strenge krav til fordringens klarhed uanset hvem kreditor er, risikerer vi en retstilstand, hvor skatteyder risikerer at få presset en afgørelse – og et efterfølgende konkursdekret – ned i halsen uden mulighed for reelt at forsvare sig.

Har du spørgsmål, der vedrører klarhedskriteriet eller konkurs i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokat Nikoline Sørensen på tlf. 26 33 20 98 eller e-mail ns@rodstenen.dk.